Læge Ulrik Dige: ulrikdige@dadlnet.dk

Langegyde 34,  5762 V. Skerninge

Tlf 6224.3910        Fax 6224.3911

Månedsskrift for Praktisk Lægegerning

Årgang 2000, nr. 10

Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

 

 

Kræftmirakler

I lægens og patientens perspektiv

 

Del 3 av 3.

 

Min slutreplik i forrige artikel (del 2) skulle ikke bare opfattes som en tom trussel, så nu vil jeg gøre alvor af den.

Denne sidste artikel vil rumme en analyse af bogens 62 fortællinger og en diskussion af de vigtigste aspekter i den foreliggende litteratur om emnet ”spontan remission/regression”. Som afslutning vil jeg fremhæve nogle visioner, jeg deler med de fleste af ”mine” patienter.

 

Om vildledninger

Inden jeg kaster mig ud i en slags samlet analyse af de mange fortællinger, vil jeg sige noget om faren for synsbedrag og fejlslutninger.

·        Der kan påvises en statistisk sammenhæng mellem en kræftpatients overlevelsestid og antallet af alternative indsatser, men denne sammenhæng afspejler måske bare, at en patient, der overlever længe, får god tid til at afprøve det alternative marked. – Vi bør altså ikke påstå, at ”jo mere man gør, des bedre går det”.

·        Visse alternative indsatser har været brugt flittigt af næsten alle de exceptionelle patienter. Det kan pege på, at en sådan indsats er lovende, men det kan også være udtryk for et modefænomen i tiden, fx fandtes hajbrusk slet ikke på markedet for 10 år siden.

·        Alternative kræftpatienter domineres af kvinder, men hvis vi ser bort fra de kræftformer, der kun hjemsøger kvinder, er kønsfordelingen ret ligelig. Statistikken kan således ikke bevise, at kvinder er mere åbne for det alternative, end mænd er.

·        En del alternative terapeuter påstår, at de helbreder en meget stor andel af deres kræftpatienter, fx har en terapeut pralet af, at mere end 50% af hans nyrekræfttilfælde overlever! En sådan påstand er helt uvederhæftig, hvis den ikke kan dokumenteres både med journalmateriale og med en klar definition af, hvor længe patienten skal have fulgt terapeutens behandlinger for at indgå i hans statistik: Hvis han fx sorterer alle de patienter bort, der døde kort efter, at de var begyndt på hans behandling, vil det jo pynte på statistikken, og han kan faktisk gøre statistikken så smuk, han vil, ved at fastsætte en tilstrækkeligt vid tidsramme for et ”relevant” behandlingsforløb!

·        Måske er det slet ikke den enkelte indsats, der hjælper, men næsten altid svært gennemskuelige kombinationer. I så fald kan en fokusering på de enkelte indsatser blive vildledende.

·        De fleste af patienterne har oplevet dybe kriser, inden de blev syge. Det er tankevækkende og kan betragtes som en sandhed på det subjektive plan, hvor vi alle stræber efter en fortolkning og livsmening. Men for at bevise en statistisk sammenhæng måtte vi foretage en dyb psykoanalytisk samtale med en række raske mennesker for at udelukke, at de ikke også har haft en del uforløste traumer. Og hvis de fornægter det, er det måske, fordi de i bagspejlet tolker deres liv på en anden måde, end en kræftpatient gør.

 

For ikke at bidrage til alt for mange synsbedrag vil jeg indskrænke mig til et fåtal tabeller. De fleste sygehistorier er for øvrigt så detaljerede, at andre kan supplere statistikken efter eget valg.

 

Analysen

 

Hovedinddeling af patientforløbene

Exceptionelle

Gråzonen

Myter*

37

15

10

*4 tilfælde skyldes forkert/usikker diagnose.

 

 

De følgende analyser omfatter kun de 37 forløb, som jeg uden større reservation har tolket som klart exceptionelle.

 

De 37 exceptionelle:

 

Fordeling efter diagnose

Bryst

Ovarie

Lunge

Lymfom

Nyre

Hjerne

Mave

Tyktarm

Andre

7

6

5

4

4

2

2

2

5

 

 

Kønsfordeling og gennemsnitsalder (”Alder”) ved diagnosen

 

Bryst

Ovarie

Testikel

Øvrige

Alder

Kvinder

7

6

 

11

52 år

Mænd

 

 

1

12

52 år

 

Status december 1999 

Symptomfrie

Lever med sygdommen

Døde af sygdommen

20

13

4

 

Observationstid

1-2 år/antal

2-5 år/antal

5-10 år/antal

> 10 år/antal

Fra diagnose

2

8

15

12

Fra forbedring*

3

15

10

9

 

* I en del tilfælde, hvor forløbet har svinget flere gange, er observationstiden beregnet fra 1. tydelige remission.

 

Sygehistorierne berører et stort antal aspekter i patienternes liv. Interviewet har været ret frit udformet, men de fleste har fundet det naturligt at starte deres fortælling med diagnosetidspunktet, for siden at bevæge sig både fremad og bagud i tiden:

 

                      Årsag                                  Diagnose                            Bearbejdelse

 

Krise                                   Behandlingsvalg                    Sygdomsforståelse

 

Livstema                              Egne indsatser                      Mentale ændringer

 

(Rolle som barn)                  Healing                                Livsmening

 

Dette skema har været en slags interview-guide, som de fleste patienter har fundet meningsfuld.

 

Som afslutning på interviewet har patienten og jeg i fællesskab udfyldt et spørgeskema, der beskæftiger sig med alle de niveauer, som fortællingerne tilsammen spænder over. Effekten af de enkelte indsatser og begivenheder blev scoret på en skala fra –2 til +2 med 0 som neutralpunkt:

 

                      -2                   -1                   0                    +1                 +2

              (meget neg)            (negativ)        (ingen effekt)         (positiv)         (meget pos)

 

De forhold, der ikke har været aktuelle, hoppes over som ”tomme” rubrikker i skemaet.

 

Formålet med dette scoringssystem er at opfange ”drivkræfter”, der kan hænge sammen med sygdomsforbedringen, fx psykiske ændringer eller mere konkrete indsatser. Idéen bygger altså på en formodning om, at ”spontane” remissioner må have en eller anden årsag.

Med meget få undtagelser mener alle patienterne, at det er den samlede effekt af deres mange indsatser, der har hjulpet. Alligevel har de helt intuitivt og uden større tøven kunnet score de enkelte elementers relative betydning.

 

Den næste tabel er baseret på spørgeskemaernes hovedrubrikker. De ”objektive” tal genspejler kun tendenser i en subjektiv verden. Jeg vil forklare tabellens idé med et eksempel fra rubrikken ”Andre tilskud”:

31 af de 37 patienter (31/37) har benyttet et eller flere af disse tilskud. Fx har 17 brugt Ipe Roxo. Hvis alle 17 havde tillagt det afgørende betydning, ville det give en samlet ”Ipe Roxo-score” på 17x2 = 34. (Aktuelt blev scoren 26, dvs. ca. 1,5 i gennemsnit).

 

 

Alternative indsatser

 

Antal patienter

Samlet score

Score/Antal

Scoregennemsnit

Kropskemien

37/37

 

 

 

Kost, Afgiftning

32

53

53/32

1,7

Vitaminer, Mineraler

32

50

50/32

1,6

 

 

 

 

 

Andre tilskud

31/37

 

 

 

Hajbrusk

11

16

16/11

1,5

Ipe Roxo

17

26

26/17

1,5

Andre Urter

26

45

45/26

1,7

Hvidløg

17

28

28/17

1,6

Mistelten

8

8

8/8

1,0

 

 

 

 

 

Energibehandling

           31/37

 

 

 

Kropsmassage

4

6

6/4

1,5

Zoneterapi

8

11

11/8

1,4

Healingsmassage

10

15

15/10

1,5

Klassisk akupunktur

9

12

12/9

1,3

Parallel akupunktur

7

9

9/7

1,3

Kinesiologi

8

7

7/8

1,0

Ophæve jordstråler

13

12

12/13

1,0

Homøopati

15

19

19/15

1,3

 

 

 

 

 

Emotionelle niveau

37/37

 

 

 

Opgør med livstema

22

36

36/22

1,6
Psykologisk støtte

33

60

60/33

1,8

Egne ressourcer

37

74

74/37

2,0

 

 

 

 

 

Spirituelle niveau

20/37

 

 

 

Meditation/Visual.

19

32

32/19

1,7

Bøn og healing 

10

20

20/10

2,0

 <